Oversat af Morten Visby
Udgivelsesdato: 19-08-2008
197 sider. Indbundet
1. oplag. ISBN 9788799110957
Pris: 199,00
"Læs den, hvis du kunne lide "Christiane F" og forvent en endnu mere brutal troværdighed og ærlighed fra en hamrende dygtig skribent."
- Sirene
”Der var noget, der tydede på, at jeg var blevet født ind i en blindgyde”. Sådan konkluderer Rebecca, efter at hun kun 4 år gammel har set sin far bakke ud af indkørslen for sidste gang og moren kaste tomme mælkeflasker efter ham.
Det ser sort ud for den unge Rebecca. Følelsen af ensomhed vokser, og hun er overladt til sig selv, lillebroren, hunden, de to katte, guldfisken og senere hendes stedfar, som misbruger hende seksuelt.
Som 14-årig bliver det for meget for Rebecca. Hun stikker af hjemmefra, og prøver desperat at finde en vej ud af både familien, sit liv og blindgyden.
Hun ender i et hårdt miljø med stoffer, alkohol og vold, men midt i den tunge frustration brænder kærlighedens lys alligevel igennem.
Ned i akvariet og op igen er en historie om at overleve og samtidig prøve at finde sig selv og sin plads i verden. Der bliver kæmpet på liv og død, og i disse rammer bliver der skabt en hovedperson og en skæbne, der er svær at lægge fra sig, når den sidste side er vendt.
Rachel Trezise kalder Ned i akvariet og op igen ’bogen, hun blev nødt til at skrive’. Helt uden selvmedlidenhed, men med bidende realisme, humor, ironi og en særlig livsvilje, beskriver Rachel Trezise sin opvækst.
Med brutal elegance og troværdighed bevæger Ned i akvariet og op igen sig ind i rækken af de store romaner.
Den internationale presse skrev
- Woman
"Det er en fornøjelse at anmelde Rachel Trezise."

- MetroXpress
Læs hele anmeldelsen her
"Den sejeste bog lige nu"
- Chili
"Der er ingen selvmedlidenhed, men til gengæld masser af sort humor og ukuelig vilje til livet."
- Hendes Verden
”Et afgørende nyt, litterært talent.”
- Mario Basini
”En sørgelig historie. En triumf for litteraturen”
- Time Out
”Rachel Trezise er den første forfatter i hendes generation, der udforsker stofmisbrugskulturen og fattigdommen i Wales. Og samtidig er hylende morsom. Hun er en stor komiker.”
- Harpers & Queen
Læs om forfatteren |